Tom Tønnies’s uheld på motorcyklen

Klubbens formand var ved en klubkørsel på Fandens fødselsdag involveret i et sammenstød og beskriver det således:

Vi kørte kun ca. 50 km/t og var lige kommet ud af en rundkørsel, men da jeg skulle bremse hårdt op, fordi de forankørende gjorde det, virkede forbremsen hård og fungerede ikke. (Det viste sig efterfølgende at være håndbremsehåndtaget, der i løbet af aftenens kørsel havde drejet sig ned, så det gik mod gaskabelstrammeren i stedet. Den havde til gengæld fået et ordentligt hak, så jeg har da gjort noget ved sagen.

Jeg bremsede/blokerede på baghjulet og skred ud og alt for hurtigt frem mod den forskudt forankørende, der var i normal passende afstand på ca. 25 m foran mig, og påkørte ham nærmest med en glidende tackling, så også han væltede og slog sig (albue og knæ) og brækkede sin højre håndrod og fik skadet sin maskine.

Jeg fik venstre ringfinger af led og slog mit højre ben og specielt knæet, dog uden at det tilsyneladende er alvorligt.

AJS’en fik slebet et stykke af aluforskærmen og fik slået forgaflen skæv (drejet), slebet en forskærmstiver næsten igennem, skadet lygtekrans, -glas og –parabol, soft-grips, tankmærke og spejl, greb samt fodhviler bøjet + gummi, men det var jo billigt sluppet.

Jeg har således passet fandens godt på maskinen med mit ben, og håber sandelig, at Codan er taknemmelig herfor.

Men episoden giver stof til eftertanke, også om, hvordan vi skal køre i fremtiden, for det var da et held, at jeg lå bagerst.

Med venlig hilsen

Tom Tønnies