Den 15 – 18 april 2004 invaderede danskerne igen gammelt dansk land, idet 55 deltagere fra Sydjydsk Veteran Klub, Vejen, og Vestjysk Motorveteran Klub, Esbjerg, genneførte en gevaldig fællestur med bus, denne gang til Sverige. Turen var igen dygtigt tilrettelagt af Harry Ørsted, Esbjerg.

Vi startede torsdag eftermiddag, og kørte med en spisepause til Helsingør, hvor vi efter overfarten blev indlogeret på et dejligt strandhotel lidt udenfor Halmstad. Efter en tidlig morgenmad kørte vi videre mod Gøteborg, hvor vi først så Volvo-fabrikken fra nogel små busser, der med en forklarende guide ombord, kørte os rundt inde på den meget automatiserede fabrik, hvor de laver de store Volvo-er.

Man starter med nogle store ruller metalplade, og efter udretning, udstansning og bukning og en masse robotsvejsning og samling, har man med under 1 mm’s nøjagtighed et færdigt karosseri, der varmgalvaniseres og efterfølgende males. Så monteres – igen stort set automatisk – motor, hjulophæng og hele interiøret. Disse færdige komponenter kommer andre steder fra, ofte fra betroede underleverandører. Det var imponerende.

Bagefter var der en forevisning af video og foredrag om fabrikken og de forskellige produkter. Der er stort set ingen bilafgifter i Sverige, så vi savlede noget ved de modeller, vi normalt kun kan drømme om. Selv om Volvo totalt producerer ca. 600.000 biler årligt, sidder fabrikken kun på under 1/600-del af den samlede bilproduktion, idet der i hele verden produceres mindst 1 bil pr. sekund.

Selv om det gik bedre og bedre, valgte Volvo derfor i 1997 at fusionere med en af verdens største: Ford Motor Compagny, der forsøger at bevare Volvos særpræg og image (sikkerhed, pålidelighed, miljø), og markedsfører Volvo sammen med andre kvalitetsbiler: Rover, Aston Martin, Jaguar mv., så Volvo er nu i fint selskab.

Herefter kørte vi en kort tur til Volvo-museet, hvor stort set hele Volvo’s tidligere program og en del prototyper er repræsenteret sammen med diverse specialbiler samt mindre og mellemstore Volvo-Penta skibsmotorer.

Herefter kørte vi nordøst ad E-20 op mod Skövde, hvor vi så pansermuseet, der havde en helt utrolig samling af svenske og andre tanks og panservåben. En tidligere teknisk officer, der selv havde deltaget i diverse fredsmissioner, fortale levende om de – i hvert fald for mændene – spændende, men også uhyggelige dødsmaskiner, hvoraf mange af de svenske af prestigehensyn var blevet bygget, men aldrig anvendt og til sidst skrottet.

Vi kørte herefter videre op langs den lange og skønne sø, Vättern, helt op til toppen til vores hyggelige hotel i Askersund, Hvor vi fik udmærket mad og købte øl og husets vin til 35 og 200 sv.kr. Godt vi havde rigeligt med drikkevarer i bussen til absolut rimelige priser.

Efter tidlig morgenmad kørte vi ca. 50 km. ned langs Vättern til en mindre by, Motala, der havde et meget fint arrangeret motormuseum med både mange biler, MC, gamle banemaskiner, radioer, skrivemaskiner. Sammen med bilerne mv. var opstillet tidstypiske dukker og andre effekter, så man virkelig følte sig sat tilbage i tiden. Det var absolut besøget værd. Udenfor havde en lidt mere moderne Maserati-klub et træf, så dem beså vi naturligvis også. De er på grund af vores brandbeskatning meget sjældne her i landet.

Vi kørte videre nedad mod Jönköbing og Huskvarna, hvor vi så det store Husquarna fabriksmuseum. Det er helt utroligt, hvad den fabrik har betydet og har fyldt i byen, og den har produktionsmæssigt spredt sig over næsten alt, lige fra jernstøberi, komfurer, også el og gas, køkkenredskaber, skrivemaskiner, radioer, telefoner, fine håndvåben, motorsave, græsklippere, knallerter, mange forskellige motorcykler, herunder til ræs og cross, samt en enkelt bil, der blev et totalt flop. Nu producerer fabrikken vist nok hovedsageligt militærvåben, motorsave, skovredskaber og lign.

Af hensyn til de deltagende damer skulle vi skynde os videre til glasbyen Kosta, idet vi dog forinden gjorde holdt ved nogle fabriksudsalg, hvor vi ankom lidt før kl. 16,00, efter at have kørt stort set uden pauser og telefonisk meddelt vor forsinkelse og ankomst. Personalet var åbenbart ligeglad med alle de piger, hvor pengene stod i kø for at blive brugt til noget fornuftigt, idet de slukkede lyset og lukkede biksen 10 minutter efter vor ankomst.

Nå, så sparede vi da det, og kørte videre til Kosta og blev indlogeret. Efter bad mv. kørte bussen os til Kosta Glasbruk, hvor de havde en flot udstilling af deres meget fine produkter, og vi gik herefter over i glasværket ind blandt ovnene, hvor der var dækket op og blev serveret ”Hytsild”, pølser, flæsk, kartofler og brød, og hvor man kunne købe deres lokalt fremstillede brændevin – uha – og ”stark-öl”. Der var også et par spillemænd, og vi hyggede os gevaldigt.

Under middagen var der udlodning af forskellige glasting. Efter middagen demonstrerede to af deres lokale glasmagere, hvordan man kunne fremtrylle hhv. en utrolig flot svane med guldvinger og et smukt blåt fad. Det så ikke så svært ud, men det viste sig kort efter, at glasblæsning bestemt ikke var noget for amatører. Det så sjovt ud. men lærer i 4 – 5 år på forskellige glasværker og bliver svend, og efter yderligere 10 – 15 år, hvis man er dygtig, bliver man glasmester.

Næste morgen kørte vi tidligt gennem en del skov mod byen Kalmar ved Østersøen, hvor vi kørte over den lange bro til Öland, hvor vi kort besøgte Färjestaden, den tidligere færgeby.

Herefter kørte vi sydpå til Karlskrona, vestpå over Kritiansstad, gennem Lund til Malmø, over Øresundsbroen og Storebæltsbroen, Lillebæltsbroen og til Vejen og Esbjerg, hvor vi kl. 19,30 ankom godt trætte efter at have tilbagelagt 700 km. På hele turen havde vi tilbagelagt næsten 2000 km.

Tak for god stemning og tak for en god tur. Det må vi gøre om næste år.

Tom Tønnies, Sydjydsk Veteran Klub, Vejen.